Dansk Neurologisk Selskab har i samarbejde med Dansk Selskab for
forskning i Amyotrofisk Lateral Sklerose udarbejdet følgende vejledende retningslinier
for Rilutek® behandling til ALS-patienter. I øvrigt henvises til
beskrivelsen af Rilutek® i Lægemiddelkataloget fra 1998.
Baggrund
Behandlingseffekt. Det er i videnskabelige studier1,2 vist, at behandling med
riluzole (Rilutek®) 100 mg/dag medfører en signifikant forlænget
overlevelse hos patienter med sikker og sandsynlig ALS sammenlignet med placebogruppen.
I den første dobbelt-blindt, kontrollerede undersøgelse1 blev 155
patienter randomiseret til enten riluzole 100 mg/dag eller placebo. Patienter med
sygdomsvarighed mindre end 5 år og en respiratorisk vitalkapacitet større end
60% af den forventede inkluderedes i undersøgelsen. Efter 12 måneders behandling
var 58% i placebogruppen fortsat i live, sammenlignet med 74% i riluzole-gruppen. Den mediane
overlevelse for den samlede ALS-populationen (bulbær- og ekstremitetsdebut) fandtes at
være henholdsvis 14,9 / 17,7 måneder for placebo / riluzole, hvorimod
subgruppeanalyserne viste, at kun patienter med bulbær symptomdebut havde en signifikant
længere overlevelse ( 8,0 / 15,9 måneder for placebo / riluzole).
I den anden klinisk kontrollerede undersøgelse2 blev 959 patienter
randomiseret til en af fire behandlingsgrupper: Riluzole 50 mg (n=237), 100 mg (n=236),
200 mg/dag (n=244) eller placebo (n=242), og patienterne blev fulgt i 18 måneder.
Effekten af riluzole 50 mg/dag var ikke signifikant forskellig fra placebo, og effekten af
200 mg/dag var i al væsentlighed, fraset bivirkninger, sammenlignelig med 100 mg/dag.
For patienter behandlet med riluzole 100 mg/dag var overlevelsen signifikant forlænget
sammenlignet med placebo, og den mediane overlevelse fandtes at være 13,5 / 16,5 for
henholdsvis placebo / riluzole 100 mg/dag. I ingen af de to refererede undersøgelser
fandtes nogen effekt af riluzole på muskelfunktionen eller funktionelle parametre.
På den 7. Internationale ALS-kongres i Chicago, november 1996 blev følgende
resultater fremlagt:
Ved metaanalysen af effekten af Rilutek® i tre studier fra 1990-95 (i alt
1282 ALS-patienter) blev patienterne opdelt i tre grupper:
1) Patienter med begrænset sygdomsaktivitet og langsom sygdomsprogression.
Median-alderen var relativ lav (51 år). Vitalkapaciteten var omkring 100%.
2) Patienter med betydelig sygdomsaktivitet og betydelig progression. Diagnosen var sikker ALS
og var blevet stillet inden for de sidste 18 måneder. Medianalderen var omkring 60
år. Vitalkapaciteten var reduceret til 80%, og muskelkraften var signifikant nedsat.
3) Patienter, som nærmer sig terminalfasen af sygdommen. Vitalkapaciteten var under 60%.
Norris’ limb og bulbar score var betydeligt påvirkede.
Der var statistisk signifikant effekt af Rilutek® 100 mg/dag i gruppe 1 og 2,
men ikke i gruppe 3.
Bivirkninger ved behandling med riluzole. I undersøgelserne blev der rapporteret
flere bivirkninger hos patienter behandlet med riluzole 100 mg/dag (n=395) end med placebo
(n=406) (angivet i % for hver gruppe): træthed (17,5/11,3), kvalme (14,2/9,1), hovedpine
(6,8/5,7), mavesmerter (5,1/3,7), smerter (4,8/2,0), opkastning (3,8/1,5), svimmelhed (3,3/2,2)
takykardi (3,0/1,5), søvnighed (2,0/1,0) og circumorale paræstesier (1,3/0). Disse
bivirkninger er ofte dosisafhængige og svinder efter en kortere periode på halveret
dosis, hvorefter dosis ofte igen kan øges til 100 mg/dag.
Hos ca. 7% af patienterne i behandling med riluzole 100 mg/dag sammenlignet med ca 2% i
placebogruppen påvistes forhøjelse af serum-transaminaserne (ALAT og ASAT)
på mellem 3-5 gange den øvre normalværdi. Stigning af serum-transaminaserne
til mere end 5 gange den øvre grænse påvistes hos ca. 4% af de
riluzole-behandlede patienter og hos ca 2% af de placebo-behandlede, hvorfor en sådan
stigning bør føre til seponering af behandlingen.
I de refererede undersøgelser medførte de subjektive/kliniske og
laboratoriemæssige bivirkninger, at henholdsvis 11% i placebogruppen og 14% i 100 mg
riluzole-gruppen ophørte med behandlingen.
På baggrund af ovennævnte foreslås følgende retningslinier, der i
øvrigt næsten er identiske med internationale rekommandationer:
Vejledende retningslinier for Rilutek® behandling (50 mg x 2 daglig):
1) Patienten skal have sikker eller sandsynlig ALS (jvf. El Escorial
kriterierne* og de diagnostiske kategorier* ), og EMG skal
understøtte diagnosen.
2) Patienten skal være mellem 25 og 80 år.
3) Sygdomsvarigheden skal være < 3 år.
4) Vitalkapaciteten skal være > 60%.
5) Anden alvorlig interkurrent sygdom er ikke tilstede.
6) Graviditet og amning er pga. manglende viden kontraindiceret.
Patienterne skal registreres og løbende følges hver 3. måned inkl.
kontrol af levertal.
*El Escorial kriterierne for diagnosen ALS4
Diagnosen ALS kræver tilstedeværelse af:
(1) Lower motor neuron symptomer (LMN)
(inkl. abnorme EMG fund i klinisk normal muskel)
(2) Upper motor neuron symptomer (UMN)
(3) Progression af symptomerne
*Diagnostiske kategorier 4
|
Sikker ALS: |
UMN + LMN symptomer i 3 regioner (bulbær, cervikal, thorakal og lumbosakral) |
| |
|
|
Sandsynlig ALS: |
UMN + LMN symptomer i 2 regioner, med UMN symptomer proksimalt for LMN symptomerne. |
1 Bensimon G et al. (1994) A controlled trial of riluzole in amyotrophic lateral
sclerosis. ALS/Riluzole Study Group. N Engl J Med, 330, 585-591.
2 Lacomblez L et al. (1996) Dose-ranging study of riluzole in amyotrophic lateral
sclerosis. The Lancet, 347, 1425-1431.
3 Practice advisory on the treatment of amyotrophis lateral sclerosis with riluzole.
World Neurology, 11 (4), 6, 1997.
4 Brooks BR (1994) El Escorial World Federation of Neurology criteria for the
diagnosis of amyotrophic lateral sclerosis. J Neurol Sci, 124 Suppl, 96-107.